en savnet _ Franz- Privat

tid: Sen aften
sted: Skoven
vejr: regn
Omgivelser: ingen

Sissi var ude og ridde, hun havde redet meget på det sidste, fordi hun savnede sin elskede. Hun frygtede hele tiden at han var død, eller tvunget i et ægteskab med en. Sissi hev sin hest Torden lidt hårdt i hovedtøjet, så den vrinsede af smerte

Franz var også ud og ride. Han var sammen med sin bror Karl da de hørt en hest vrisnek af smerte red de hen og så efter hvad det var, og det var hun Sissi Franz´s store kærlighed Karl havde lovet deres mor at han nok skulle giste sig med den pige. Som Franz ellers skulle ha være gift med men da han afstod tronen til sin bror Karl ville pige ikke giftes med ham,

Sissi forsøgte at tvinge Torden en ven, men den ville en anden vej. "TORDEN HOLD NU OP!" skreg sissi. torden stejlede med sissi, og hun var ved at falde ud af sin dame sadel. Sissi græd. "Torden lad nu være, jeg har det svært nok, folk siger hele tiden at min elskede franz er død" sagde sissi grædende til torden.

Franz lod Karl tag tømmern. på hans hest og løb hen og fik fat i Tordens tømmer og holdt den " rolige min ven der sker ikke noget ja sådan ja " sadge Franz og så op på Sissi og smielde stille han viste at mange trot at han var død. Selv om han var i live det var kun får som viste at han var i live efter den kamp hav hade være med i

sissi hoppede ned af tordens ryg og løsnede sin sadel lidt. hun troede hun drømte, eller havde hun lige hørt franz. "Mange tak for hjælpen, jeg er lidt hård ved min hest for tiden, fordi jeg er ked af det" sagde sissi og så på ham. hun lagde sine hænder for sin mund. "Franz..!" sagde hun og kunne ikke fatte at han virkelig stod foran hende. hun sprang om hans hals og græd ind til ham

" søde Sissi. Du ved ikke hvor meget jag ha saven dig i altid den tid og du må undskyld jeg ikke skrev men mor ville ikke lade nogen ander en hoffet, vide at jeg overleve kampen selv om det koste mig nåsten et år i sengen med alvorlige sår. Men det værste ved det var at jeg ikke måtte skrive eller se dig i så lange tid ååh Sissi " sagde Franz og holdt hende ind til sig,

alle sagde du var død!" græd hun og kunne ikke fatte at hun stod i hans arme igen. "Søde hvad med hende Helena, som din mor ville have dig gift med, du er stadig tronavningen efter din mor kejserinden" sagde sissi. hun huskede tydeligt kejserindens had til hende. hun lagde armene om hans hals og kyssede ham på munden

" søde jeg sagde til min mor vis jeg ikke kunne. Blive gift med dig ville jeg ikke være kejser af østrig over hovedt du er mit liv Sissi, men stakkels Karl hænger på Helena mor sadge at vis jeg ikke ville være kejser skulle Kalr være det i stæder for " sagde Franz

afsagde du din titel som kejser, bare på grund af mig, men søde hvad vil du så gøre" sagde hun og kunne høre en anden hest. den kendte hun. "Det lyder som en hestevogn.. din mors vogn" sagde sissi og tog om hans arm. "Søde ikke en gang mine forældre vidste om du var i live, selv ikke ida..." sagde hun og stivnede da hun så kejserindes vogn

" åh nej ikke nu. Sissi om bag mig nu skynd dig ind min mor se sig " sadge Franz han havde noget han skulle snakke med sin mor om, hvad hun enbdlig havde i mod Sissi som var langet søder og kønner end Helena var for siden Franz var vlive såre og ind til nu. Havde hun gå og fedte for ham hele tiden og det gjorde ham tosset

Sissi gik om bag franz og var nervøs. Hun så helena var med, sissi så væk da helena gik hen til franz. men da hun ville kysse ham, gik sissi ind foran. "Lad ham være helena, du ved han ikke kan lide dig" sagde sissi. hun så ned, da kejserinden kom ud af vognen.

Franz stille sig ind foran Sissi. Da han mor kom ud af vogen " mor hvad er meningen med at følge efter mig være gang er rider en tur med Karl, det er som om du vil holde mig i kort snor og Helena jeg vil ikke kysse dig og det ved du også godt. For der er kun en pige i mit liv og det er Sissi og i kan ikke laver om på det " sadge Franz vredt

Sissi tog om franz, så hendes hænder lagde på hans brystkasse. "Franz rolig nu" sagde hun blidt og kyssede hans kind. helena tog sin vifte og slog ud efter sissi med den. men da sissi stod bag franz, kunne hun ikke ramme. Sissi var blevet så meget smukkere end helena

Franz sloge viften ud af hånden på Helena. Og så ranse på hende " vov ikke at slog ud efter Sissi igen Helena du er ikke min kommen brud over hovedt, vis jeg skal ha en brud blive det kun Sissi og ingen ander " sagde Franz han var rigtig vred på Helena. Over at hun slog ud efter Sissi Karl stod ved siden af Franz " mor hvad ha du endlig i mod Sissi " spurte Franz

huner en bonde tøs, ingen holdning eller ynde, hun er ikke som os" sagde kejserinden. "Det kan godt være jeg ikke er som helena, men jeg elsker franz, og jeg har min egen ynde, det var den franz faldt for" sagde sissi

" mor Sissi er ud af en gammel. Og adlig slæget og det ved du godt men du tænket kun på hvordan vores rige skal styres og slet ikke på, dine sønners og deres vilje du trot at du kan tillade dig at finde en brud til mig uden at snakke med mig over det først " sadge Franz.

kejserinden blev vred. sisi tog om franz og holdt sig ind til ham. "Deres højhed, er det vigtigeste ikke at franz og karl er lykkelig, istedet for at tænke på slægtsnavn" sagde sissi og smilede venligt.

" bare slog mig mor. Jeg standser dig ikke i det bare du og Helena lader Sissi være i fred hun er ikke jeres fjende men jeres ven " sagde Franz, han tillod at hans mor kunne stikke ham en lusing uden at han gjorde modstand han var tapper og modig. Og en rigtig mand og han ville blive en gode Kejser af Østrig

kejserinden tog fat i sissi og smed hende ind i vognen. ligesom dengang hun skilte dem af. "FRANZ!" skreg sissi. men sissi opdagede hofdame mathilde. "Sid stille frøken sissi, du skal op i den flotte lyse kjole, kejserinden har godkendt dig, men hun vil lige tjekke franz" sagde mathilde og rullede for i vognen. Sissi skiftede sin blå kjole ud med den lyse og kom så ud af vognen. "Franz, det er ikke jeres forhold jeg er imod længer, nu er det bare hvordan pigen klæder sig" sagde kejserinden og sendte helena hjem

Franz smielde stille " mor hvorfor sagde du. Ikke bare det i stæder for at være sådan en sur en altid men du er den bedste mor man kunne ønske sig " sagde Franz, og løft Sissi lidt op og svang hende rundt men måtte hurtig sætte hende ned igen. Da såre i hans skulder begyndte at væske igen han sank i knæ Karl kom styrten for at hjælpe Franz op og stå igen

sissi støttede franz. "Vent vil det sige?" sagde sissi. "At du og franz kan blive gift når I vil" sagde kejserinden. sissi rødmede og kyssede franz. "Karl hjælp mig med at få franz hen på tæppet under det store træ" sagde sissi og hjalp franz

" Sissi det er bedst Franz komme hjem. I varmen og du komme med for han får brug for din støtte når såre skal ordens, selv om han er 19 år er han ret ømskindet så du må helle komme med hjem så du kan være ved hans side i mens " sagde Karl. Franz´s øjnen lukke sig i og han var ved at faldt fuldkomme sammen

Jeg tager med, kan kan ikke lide hvis franz lider" sagde sissi og fik franz ind i kejserindes vogn. hun sad med franz ind til sig, og var bekymret for ham

Franz´s sår var stadig væk. Meget alvorlige han lag hovedt i skødet på Sissi og begyndte at hive efter vejert han havde det ikke godt lige nu, han lukke svaget øjnen og faldt hen han var træt og syg

Sissi nussede ham i håret og smed sin frakke om ham, da hun havde den hos sig. "Hvil dig og sov lidt min elskede prins" sagde hun blidt