På værelset

Tid: 08.00
Sted: Værelserne
Vejr: Regn
Omgivelser: Det der er i et værelse, plus bagage

Lia sad på sin seng og var lige blevet færdig med at pakke ud, hun trak en seddel op af lommen med instruktioner om værelserne "hmmmmm gad vide hvem jeg skal dele værelse med?" Lia rejste sig op og begyndte at gå rundt på værelset, hun studerede den anden persons del af værelset.

Zoë kom ind på værelset belæsset med kufferter og rygsække. For få dage siden, havde hun modtaget et brev fra skolen med info om hvor hun skulle bo, hvordan skolen var, etc. Den ting, hun så mest frem til at finde ud af, var hvem hun skulle bo på værelse med. Forhåbenlig var det en pige. Ellers kunne deres ophold på skolen godt blive temmelig akavet.
Det første, Zoë bed mærke i, da hun kom ind på værelset, var den pige der gik frem og tilbage på værelset. Hun havde sort hår bundet op i en knold, en gul top og brune shorts på. Det andet, Zoë bed mærke i, var det store antal af katte; der var mindst tyve!
"Hej." sagde hun, smed sin bagage på den tomme seng og viftede en lok af sit lange, mørkblonde hår væk fra ansigtet. "Jeg hedder Zoë. Det ser ud til, at vi skal dele værelse."

"åh, hey" Lia smilte, hun lettede en smule da den fremmede pige trådte ind "d-det var ikke fordi a-at jeg ville pille eller noget" Lia blussede flovt og fløj tilbage til sin seng hvor hun satte sig og viftede med benede "så hvad hedder du?" Lia så spørgerne på pigen.

Zoë smilede skævt. Pigen virkede en smule mere nervøs end Zoë selv. "Det er helt okay." sagde hun og gav sig til at pakke ud. "Jeg hedder Zoë. Jeg ved ikke hvem du er, men jeg kan næsten gætte, hvad din evne er.". Hun smilede lidt bredere og begyndte at sortere sine trøjer i farveorden. "Jeg gætter på, at du kan flyve. Hvad hedder du for resten?" spurgte hun og rakte sin hånd frem mod pigen.

Lia så nervøst på pigen og rakte sin hånd frem "u-undskyld det er min føste gang på skolen" Lia gad pigen hånden og rystede den, det gav et ryk i hende og hun faldt om på gulvet og trak vejret højlydt."hva-hvad fanden er du for dan én" efter lidt tid åbnede hun øjnene og rejste sig. "hvad fanden gjorde du!?" gentog hun.

Zoë kiggede chokeret på pigen. Det var ikke bandeordene der skræmte hende; det var det faktum, at noget hun havde gjort havde skadet et menneske, hun knap kendte. "Undskyld, undskyld, undskyld!" sagde hun. "Jeg vidste ikke...". Hun stoppede sig selv, da noget gik op for hende; hun rørte ikke gulvet. "Åh nej." sagde hun svagt. Hun landede, satte sig på sin seng og begyndte at hulke. "Undskyld." sagde hun grådkvalt. "Jeg vidste ikke, at jeg kunne sådan noget. Det må du undskylde."

da Lia havde kommet sig over chokket og så hvor ked af det pigen blev gik hun meget besværet hen til pigen ved at støtte sig til møblerne "hey det er okay, undskyld jeg blev bare virkelig forskækket" hun satte sig ned ved siden af pigen. "ved du overhoved hvad der skete?"

Zoë kiggede op fra sine hænder og tørrede en tåre væk med bagsiden af hånden. "Ja, altså på en måde" sagde hun, stadig med tårer i øjnene. "Det er en del af min evne. Jeg kan låne andres evner midlertidigt. Men jeg anede ikke, at mine evner i sig selv k-kunne gøre sådan no-noget." Hun begyndte at hulke igen. Hun vidste selvfølgelig godt, at hun kunne låne evner fra en anden, der kunne gøre skade, men hun vidste ikke, at hendes egen evne kunne gøre skade.

"det er okay ser du min krop er meget svag så jeg støtter mig for det meste til mine vinger"
Lia smilte "tag det roligt det skal nok gå, her" Lia gav pigen sit lommetørklæde "så, var det bedre?" Lia smilte "lad os begynde forfra "hej jeg hedder Lia hvad hedder du?" en af hendes katte hoppede op på zoë og spand imens den gned sig op af hende.

"Virkelig?" sagde Zoë som reaktion på det første, pigen - der tilsyneladende med Lia - sagde. "Det er jeg glad for, Eller, jeg er ikke glad for, at din krop er meget svag, men jeg er glad for, at jeg ikke er farlig.". Hun rakte sin hånd frem mod Lia, da en kat hoppede op på hendes skød. "Halløj." sagde Zoë og strøg katten over ryggen. "Hvem er det?"

"åh det er Biver han er strejfer, det ser ud som om at han kan lide dig" Lia smilte til zoë.
"jeg håber at det bliver hyggeligt at bo sammen med dig" Lia vrikkede med vingerne "det ser ud som om at mine kræfter er kommet tilbage" hun rejste sig op og lettede og fløj langsomt rundt i lokalet.

"Hvor er han sød." sagde Zoë og aede Biver, der begyndte at spinde. det opmuntrende Zoë at se Lia flyve rundt igen; hun var virkelig blevet bange for, at hun havde skadet en anden person med sin evne alene. "Jeg sagde jo, at en del af min evne var det med at låne andres evner." sagde hun. "Og nu vil jeg vise din den anden del.". Hun gik hen til sin kuffert, fandt en lighter frem, tændte den og holdt sin hånd direkte ind i flammen.

Lia var henne ved Zoë på et split sekund hun slog lighteren ud af Zoës hånd "sig mig er du ude på at sætte ild til dig selv og værelset!?" Lia så på Zoë med alvorlige øjne "hvis du vil så dig selv ihjel så prøv lige at overveje det en ekstra gang!" Lia fløj ud af vinduet med fuldt fart bare for at kigge tilbage og ryste på hoved "DET ER EN DÅRLIG IDE!" råbte hun uden for viduet

"Tag det roligt!" råbte Zoë tilbage. "Kom ind igen, så skal jeg demonstrere min evne!". Suk! Det her skete hver eneste gang, hun ville demonstrere sin evne for nogen.Lia skulle bare være glad for, at det ikke var den med lommekniven denne gang.
Da Lia få sekunder efter var kommet ind, rakte Zoë sin hånd frem mod hende. I starten lignede det selvfølgelig et ret voldsomt brandsår, men så begyndte det at blegne og skrumpe ind, indtil det til sidst var helt væk og hendes hånd så ud som altid. "Kan du se?"sagde hun roligt. "Jeg har super-helbredende evner. Stort set intet kan skade mig hårdt nok til, at min evne ikke træder ind og ordner det."

"hvad hjælper det hvis du sætter ind til dig selv OG værelset?" Lia sukkede *jeg tror snart at jeg ikke engang ville blive overasket hvis hun blev ramt af en stråle der forvandlede hende til en slim klat* Lia fniste "du har sikkert allerede gættet hvad min evne er-" Lia slog et par kolbøtter i luften "-såååå hvad kan du lide at lave i din fritid ud over at brænde dig selv"

"Jeg kan ikke LIDE at sætte ild til mig selv. Det var bare for at demonstrere min evne" sagde Zoë og smilede skævt. "Jeg kan godt lide at læse og hænge ud med mine venner.". Hun rejste sig, gik hen til sin taske og fandt en bog frem. "Harry Potter af J. K. Rowling." sagde hun og rakte bogen frem mod Lia. "Den er super god.". Hun satte sig på sengen igen og kiggede på Lia. Ved du hvad jeg tænker?" spurgte hun. "Jeg tænker, at nu hvor vi går på en skole for mutanter, bør vi have mutantnavne."

"uuuuuuh" udbrød Lia da fik bogen "mutant navne siger du?" Lia rynkede sin pande "hvilke slags mutant navne?" Hun fløj ned fra sengen og samlede en kat op og strøg den over ryggen. Hun fløj lige et par centimeter over jorden og så ikke ud som om at hun ville lande lige foreløbig

"Du ved," sagde Zoë og betragtede Lia svæve rundt i værelset. "Mutantnavne. Som Wolverine eller Nightcrawler eller Rouge. Så folk ikke ved, at det er os, når vi er ude og lave ballade eller redde verden.". Hun rejste sig og begyndte at gå frem og tilbage i værelset. "Du kan flyve... Hvad med Wing?"

"lyder cooool" Lia tænkte sig om i et par sekunder "måske skulle det også indholde hvad vi laver i en gruppe eller hvordan vi kæmper?" "wing lyder fint men måske med mere power, som winged pirate" "det ville være cool at være en pirat" sagde Lia drømmende hun har altid ønsket sig at være en pirat lige fra hun var en lille pige

"Winged pirate?" sagde Zoë spørgende og udstødte et latterfnys. "Det lyder cool nok, men også lidt fjollet.". Hun standsede sin gåen frem og tilbage og så på Lia. "Noget med Angel kunne være godt... Har du andre evner eller våben eller noget?"

"hmmmm jeg er ok til sværd så længe at de er store" Lia smilte ved tanken om hendes eget sværd "måske en kamp hammer" Nævnte hun da hun kom i tanke om sine andre store våben "jeg aner det ikke" konkluderede Lia og trak på sine skuldre "angel hammer lyder fint indtil videre"

"Angel Hammer lyder da sejt." sagde Zoë og satte sig på sin seng. "Nu mangler vi bare et navn til mig.". Hun kiggede på sin tidligere forbrændte hånd, og tænkte på, om hendes healingevner kunne bruges. "Heal?" sagde hun spørgende. "Meh, det duer ikke. Har du nogle idéer?". Hun rejste sig, rørte meget forsigtigt ved Lias arm - denne gang uden at chokere hende - og gav sig også til at svæve lidt rundt.