Sikke et møde ~ Zoë

**Fenzi** Fre Aug 09, 2013 9:48 pm

T: 12:30
S: Parken
V: solskin, lunt, ikke for varmt.
O: en masse mennesker der nyder solen

Chén sad under et træ i parken og stirrede ud i luften, han var iført en sort tanktop og et pr mørke joggin bukser. Han sad og hvilede sig efter 10 kilometers løbetur. Mens han trak vejret for at få pulsen ned, tog han en tår vand. Langsomt så han sig om efter om der var nogen der kiggede, eller ville lægge mærke til ham. Hurtig lod han lidt vand flyde ud i hånden på sig. Langsomt begyndte han at lege med det, fik det til at flyde rundt i hånden og fryse til is, hurtigt fik han det til at smelte igen, inden han formede det som nogle dyr og blomster. Hver gang han formede noget frøs han det inden han smeltede vandet igen, og formede noget nyt. Hurtigt han stoppede så og lukkede øjnene, tømte hånden for vand, og gjorde hånden varm så vandet for dampede, han sørgede for der ikke var nogen der havde set det. Langsomt lagde han hovedet op mod træet og sukkede. Da han kom op igen strakte han ud og gjorde klar til at ville løbe videre. Men noget fik ham til at stroppe sig selv fra ikke at komme videre.

Zoë Fre Aug 09, 2013 10:16 pm

Zoë kom gående ned ad parkstien med hænderne i lommerne. Hun havde ingen timer på skolen den dag, så hun havde besluttet sig for at gå en tur og få lidt fred fra skolens hektiske aktivitet. Hun havde brug for bare at være mellem normale mennesker en enkelt dag.
Hendes planer om det blev dog forpurret da hun så en fyr cirka på hendes egen alder sidde under et træ og køre en dråbe vand hen over sine hænder. Eller... Den løb ikke kun. Den frøs, smeltede, formede sig til dyr og frøs igen. Zoë stoppede og trak om bag en busk, så han ikke kunne se hende, men hun kunne se ham. Til sidst tømte han hånden for vand, og Zoë besluttede sig for at gå hen til ham.
”Hey.” sagde hun, da hun var ikke så langt væk. ”Hvad var det, du gjorde med det vand?”

//OOG: Undskyld det ikke blev så langt. Første indlæg fra mig er aldrig så langt, men de bliver længere hen af vejen Smile

**Fenzi** Fre Aug 09, 2013 11:51 pm

Chén så pigen der kom gående mod ham, han smilede kort til hende. Dog forsvandt smilet fra hans læber da han hørte hendes ord, ”du må ikke sige det til nogen, men jeg legede lidt med min gave” sagde han så ”eller rettere min mutation” sagde han så langsomt. Han holdt øje med hende og rakte så hånden frem for at præsentere sig selv ”Chën Lóngwáng” sagde han kort med et lille skævt smil.
”Jeg tænkte på om vi skulle finde et sted vi kunne sidde ned, så vi ikke slår rødder” smilede han venligt til hende og samlede sin drikkedunk op, og tog endnu en tår af den. ”Så kan du også se hvad det var jeg lavede” smilede han venligt, han vidste ikke hvad det var der gjorde at han følte at han gerne ville lære hende bedre at kende. Han ventede på at hun ville svare på hans spørgsmål inden han begyndte at gøre noget som helst.

//OOG: Det går nok, det er det samme her, så det kommer, det gør det også hos mig. Du må undskylde jeg bare sådan forsvandt men min computer har lidt sit eget liv, det er den der bestemmer hvornår der er forbindelse til nettet.//

Zoë Søn Aug 11, 2013 1:47 pm

Zoë smilede og tog hans hånd. Hun havde aldrig mødt andre med mutationer uden for skolen, før nu. Det her kunne gå hen og blive interessant.
”Zoë Kennedy Autumn.” sagde hun og trak ham på benene. Hun var ikke sikker på om han var forberedt på det eller ej, men nu var han i hvert fald oppe. Hun mærkede et lille stød gå op gennem sin arm, hvilket betød at hendes evne gik i aktion. Hun undlod dog at fortælle fyren det, da hun ville overraske/chokere ham med det.
”At finde et andet sted at sidde lyder som en god idé.” sagde hun og pegede på en bænk der stod i nærheden. ”Der står en bænk derhenne. Er det et okay sted?”

//Ja... Stadig ikke så langt, men jeg arbejder på sagen Smile

//

**Fenzi** Søn Aug 11, 2013 9:25 pm

Chén så på hende, med et undrende blik, han tænkte på hvad det var der løb gennem hendes hoved, men han slog tankerne hende og lyttede til hendes præsentation af sig selv, kort nikkede han med et smil på læben, ”Det er mig en ære at møde dig” sagde han venligt og mærkede da hun trak ham op. Han betragtede hende bare, uden at sige noget, men ventede bare.
Da hun syntes han forslag lød som en god idé smilede han kort og vendte blikket i den samme retning som hun pegede. ”det er et helt okay sted, hvis vi bare skal snakke” sagde han så med et venligt glimt o det ene øje, ”men vi skal finde et lidt mere alsidig sted, hvis du skal se hvad det var jeg gjorde vel og mærket” sagde han så og smilede kort, han. Langsomt begyndte at gå langsomt hen mod bænken mens han havde en forståelse hvor hun var i forhold til ham. Så han vidste at han ikke bare selv gik hen og satte sig, men at de mere fulgtes af.

//Det skal nok komme, så det bliver nogle lange indlæg. //

Zoë Lør Aug 17, 2013 9:40 pm

Zoë stod stille nogle få øjeblikke og overvejede hvor de ellers kunne gå hen. Bænken var det mest oplagte valg, men hun ville gerne vide mere om Chén mutation, og det kunne hun ikke få hvis de sad et sted der var åbent for alle. Pludselig ramte en tanke hende og et smil bredte sig på hendes ansigt.
”Kom med mig.” sagde hun og nikkede i retning af et træ og en masse buske, heller ikke så langt væk. ”Derhenne, i de buske, står der et afsindigt gammelt og kroget træ. Det er ikke ligefrem kønt, men det er et godt sted at sidde. Og: Det er skjult for menneskenes blik. Er det bedre?” Hun lagde sine arme over kors og så afventende på Chén. Træet havde været hendes yndlingssted at være alene siden hun startede på Mutant High. Hun havde siddet der ofte, og var aldrig blevet opdaget der. Det var det ideelle sted, hvis denne mystiske fyr virkelig ville fortælle Zoë mere om sin mutation.

**Fenzi** Søn Aug 18, 2013 11:52 pm

Chén stoppede op, mens han betragtede hende, han ventede på om hvorvidt hun ville følge med, eller om hun blev stående, han bemærkede at hun så overvejende ud, og lagde så hænderne i sine lommer og gik tilbage mod hende. Da han nåede hen til hende betragtede han hende, da han bemærkede det pludselige smil som havde bredt sig om hendes læber, som om hun havde fået en idé. Chén betragtede hende bare mens han ventede på hvad det var hun havde tænkt sig at de skulle.
Da han hørte hendes ord så han undrende på hende, og vendte sin opmærksomhed mod det sted hun nikkede i mod. Han nikkede så og smilede kort ”Jeg kan godt se det, og du har ret det ser ikke kønt ud, men det ser ud som om det kunne være godt skjult og at man ikke ville blive forstyrret med mindre folk kom direkte hen til os” sagde han så og nikkede ”det kan godt gå hen og blive bedre hvis jeg skal vise dig det det” sagde han så med en venlig latter. ”Jo det er langt bedre end bænken, nu behøves jeg ikke blot at fortælle dig det, nu kan jeg også komme til at vise dig hvad det er jeg kan” sagde han venligt, han havde skam tænkt sig at holde sit ord, og fortælle hende om sin evne, eller det meste af den, han havde langt fra kontrol nok over det at han ville vise hende alt, eller turde vise hende det, selv ikke i en lille skala,, hun kunne få det at se hvad han kunne, og så måtte de finde et langt mere fredeligt sted hvor han ville kunne vise hende det hele i en fuld skala, så det ville kunne gå galt hvis han mistede kontrollen, så andre ikke kom til skade.

Zoë Tors Okt 03, 2013 12:05 pm

Zoë smilede, da Chén gik med til træet. Hun vinkede ham nærmere og gik selv hen til træet. Det var stort og kroget, og en af grenene havde naturligt groet til en slags siddeplads til enten to personer, eller en person, der lå ned. Grenene bredte sig ud over dem som et tag lavet af blade, og buskede skabte en slags vægge omkring dem, næsten som om de sad i et hus lavet af blade. Hun satte sig og gjorde tegn til, at Chén også skulle sætte sig.
Træet var det eneste sted, hun aldrig havde vist nogen, og nu havde hun taget en vildtfremmed med og vist ham det eneste sted, kun hun kendte til. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun stolede instinktivt på ham.
"Okay, kammerat." sagde hun, da han havde taget plads ved siden af hende. "Ingen kan se os her. Fortæl min nu om din mutation."

//OOG: Undskyld, jeg har været så lang tid om at svare!!!! Jeg har haft meget om ørerne......

**Fenzi** Lør Okt 05, 2013 10:47 am

Chèn smilede til hende, ganske kort mens han fulgte med, han betragtede træet, og den naturlige sidde plads og rystede så kort på hovedet mens han betragtede den helt naturlige hule hun havde vist ham. Han vidste ikke hvorfor, men han vidste bare at der var nogen alarmklokker der skulle have ringet, eftersom han fulgte med en helt fremmede ind i på er helt afsides plads hvor de kunne være i fred. Han valgte så at sætte sig ned ved siden af hende mens han kort så på hende med et skævt smil.
”Du spilder godt nok ikke din tid unge dame” sagde han så mens han smilede til hende ”du er da meget konkret i det du vil” smilede han så kort og så ned på sine hænder ”men jo jeg skal nok forklare dig om den” smilede han så og så ind i hendes øjne. Han rejste sig og stillede sig foran hende ”men mutation er egentlig simpel, Ellementerne er under min befaling, du ved ild, vand, jord og luft, men jeg kan kontrollere det som alt, du ved sten der er smeltet, metaller” sagde han så langsomt og smilede kort til hende ”så den er jo sådan set okay når man ikke er ved at ødelægge alt omkring sig” grinte han så kort og smilede venligt til hende, han lukkede den ene hånd og åbnede den igen, en lille ildkugle lå i hans hånd, inden den forsvandt igen.

//Det går skam nok, det kender jeg godt alt til Very Happy

//

Zoë Søn Okt 06, 2013 7:53 pm

Zoë så fascineret på Chén, mens han fortalte om sin mutation. Hun gjorde store øjne, da en ildkugle dukkede op over hans hånd, og selv da han slukkede den, var hun imponeret. Hendes læber krusede sig i et smil og hun lagde sine arme over kors.
"Ikke dårligt." sagde hun og lagde hovedet på skrå. "Men nu er det min tur til at fortælle dig en hemmelighed: Jeg er også en mutant. Og det her er min evne." Og med disse ord rakte hun højre hånd frem med samlede fingre og håndfladen opad.
Uden varselv begyndte en gren ved siden af dem at bevæge sig, som om der stod en og hev i den. Den bøjede sig hen over dem, og Zoë plukkede et blad med sin venstre hånd og lagde det på den højre. Så snart bladet rørte hendes hånd, gik der ild i det, og det brændte indtil det kun var aske. Zoë hældte asken ud på jorden ved siden af sig og vendte derpå opmærksomheden mod Chén igen.
"Tror du mig?" spurgte hun. "Eller skal jeg gøre det igen?"

**Fenzi** Søn Okt 06, 2013 10:29 pm

Chén så på hende mens hun fascineret på ham, han smilede kort efter han havde fortalt om sin mutation, han betragtede hende bare da han havde fremanet ildkuglen. Han betragtede hende med hovedet på skrå, da hun lagde armene over kors, han så undrende på hende og satte sig så ned ved siden af hende igen og lukkede øjnene, i nogle få sekunder og åbnede dem så igen.
”det der var ikke det fulde jeg kunne, men jeg vil helst holde det på de små niveauer” sagde han så kort og smilede lidt kort for sig selv ”jeg glæder mig til høre din hemmelighed” sagde han så venligt. Han havde haft en mistanke, men sagde det ikke ”er du også mutant, sagde han lettere overrasket og smilede da han ikke vidste hvad det var hun ville til, sad han og ventede lettere med spænding.
Han vendte blikket mod grenen som begyndte at bevæge sig, men han sagde ikke noget, smilede kort og nikkede så ”spændende” mumlede han og så på bladet hun plukkede, han sagde ikke noget da hun fik det til at brænde han betragtede det indtil der kun var asken og da hun tømte hånden for asken, vendte han blikket mod hende og smilede kort ”så din evne er ligesom min, eller mindre kraftig, eller stærkere, eller også er du en kopimaskine” sagde han mest for sig selv, men alligevel højt nok til at han vidste hun ville kunne høre det.
”jeg tror på at du er mutant, hvis det er det du søger” sagde han venligt og smilede så kort med et lille smil.

Zoë Man Okt 07, 2013 2:51 pm

Zoë smilede, da Chén sagde, at han troede på hende. Hun havde regnet med det - at få et træ til at bevæge sig og sætte ild til et blad uden tændstikker eller lighter var ikke noget, mennesker normalt kunne - men ikke desto mindre var hun glad for, at hun ikke behøvede at sidde og ævle om det i hundrede år.
Da han gættede på hendes evne, rystede hun imidlertid på hovedet.
"Min evne er ikke den samme som din - desværre." sagde hun. "Min evne er, som du selv gættede, at kopiere andre mutanters evner i en periode. Det kan være alt fra få minutter til flere timer. Engang beholdt jeg en evne i to dage, før den forsvandt. En anden del af den er dette." Atter engang fik hun træet til at bøje sig, men denne gang den modsatte vej. Hun fik det til at trække sig tilbage, indtil det var buet som et U, og så gav hun slip. Grenen susede mod dem og ramte hende på kinden, så hun fik tre blodige flænger hen over den.
"Ingen panik!" sagde hun til Chén, inden han nåede at bliev nervøs. "Se."
Hun kunne ikke se sin kind selv, men den sviende smerte, flængerne afgav var allerede aftaget. Rifterne begyndte at blegne og skrumpe, indtil de kun var tre små hvide ar, som også forsvandt. Zoë smilede til Chén for at vise, at hun havde det fint.
"Healing." sagde hun og kørte hånden hen over sin kind. Den var lige så glat som altid. "Det er ofte nyttigt. Der skal stor kraft eller et heldigt slag til at skade mig på en måde, så min evne ikke kan redde mig"

**Fenzi** Man Okt 07, 2013 5:30 pm

Chén så på hende g smilede kort, han troede hende sådan set fordi han kunne se sig selv i det hun gjorde, og derfor havde han troet at hendes evne havde haft noget at gøre med sin, men han havde taget fejl, hun var en kopimaskine, som han kaldte det, når man kunne kopirer en andens evne. Men han var som altid fascineret af det, han sad helt roligt og betragtede hende, og kunne se hun var glad for at hun slap for en hel historie der skulle fortælles.
”ej jeg syntes du skal være glad for at din evne ikke er det samme som min” sagde han med et lille smil, ”jeg er en omvandrende natur katastrofe” sagde han så og smilede kort til hende et forsigtigt smil. ”din er langt mere fascinerende og magtfuld sagde han, men du ved ikke altid hvad det er du får” sagde han så og nikkede, han var virkelig fascineret af hendes evne. Da han så grenen bøge havde han rejst sig og vendte sig mod hende så han havde et overblik. Dog da han så den komme mod hende havde han allerede fået flammerne op i hans hænder. Men da hun så hvor roligt hun sad reagerede han ikke synderligt meget.
”jeg panikker ikke eller bliver nervøs, eller blev det en lille smile til at starte med” sagde han så kort og så væk fra hende et kort øjeblik, men da hun bad ham om at se, kunne han ikke lade være.
Han så hvordan såret healede og smilede så over at der slet ikke på noget tidspunkt havde været noget at være nervøs for
”ja gid jeg havde sådan en healings evne, det ville være meget nyttigt” sagde han så og smilede kort ”det er altid rart at der skal meget til inden man sådan rigtigt er i fare på nogen måde” smilede han og vendte igen blikket ind i hendes øjne.

Zoë Tirs Okt 08, 2013 4:18 pm

Zoë trak på skuldrene, da Chén pointerede, at hun ikke altid kunne vide, hvad for en evne hun fik. Hun havde selv været frustreret over det i starten, men efter noget tid havde hun lært at håbe på det bedste, og tage det med et gran salt, hvis hun fik noget dårligt.
Da han sagde, at healing var en nyttig evne, nikkede hun for at sige, at hun var enig.
"Healing er ret nyttigt i mange sammenhænge." sagde hun. "Det eneste der bekymrer mig er, hvis jeg en dag kommer ud for en skade så slem, at min evne ikke kan redde mig." Hun smilede og skulle til at fortsætte, da der skete noget underligt: Hun havde rettet blikket direkte mod Chén, og nu var det som om han lyste! Det var ikke ret tydeligt og kun i nogle få sekunder, men det var ikke desto mindre utroligt. Og hvad mere utroligt var, at verden så ud som om den var blevet mere grå bag ham, hvilket fik ham til at fremstå endnu tydeligere.
Efter et par sekunder holdt Chén op med at lyse og verden fik sine farver igen, men Zoë var stadig paf over det. Hun vidste ikke hvorfor, men hun var overbevist om, at det var noget der var sket for hende alene - som om hendes syn pludselig havde ændret sig. Alligevel lagde hun hovedet på skrå og så undrende på Chén.
"Så du det?"

//OOG: Zoës nye evne bliver introduceret! Yay!//

**Fenzi** Tirs Okt 08, 2013 10:30 pm

Han kunne ikke lade være med at se på hende da hun trak på sine skuldre. Dog sagde han ikke noget, men så afventende på hende, for at se hvad det var hun ville gøre, men da hun ikke sagde noget smilede han kort, og lænede sig tilbage uden nogen form for ryglæn selvom det lignede at han slappede af op af et. Kort lukkede han øjnene, men åbnede dem derefter hurtigt igen.
Chén så da hun nikkede og smilede så ganske kort.
”jeg kan kun give dig ret, og jeg ville gerne have det var en del af min mutation men jeg er da racistens overfor ild og kulde, men det er det eneste jeg kan holde til, men du kan noget langt mere imponerende med healing” sagde han efter at han havde lyttet til hende ”jeg ved ikke hvor kraftig din evne for healing er, men der skal som regel meget til, skal der ikke, før det ikke healer så hurtigt?” spurgte han så og betragtede hende, alt det hun oplevede var ikke noget han lagde mærke til, alt hvad han så var den normale dag, hende og det farve spekter som alle normale mennesker ville have, der ikke havde noget med synhandicap eller en evne at gøre. Han løftede et øjenbryn da hun spurgte om han havde set noget. Han vendte sig rundt, for at se om det var noget bag ham. Dog vendte han hurtigt blikket mod hende igen. ”Zoë hvad er det du snakker om?” spurgte han undrende og betragtede hende ”der er ikke, sket noget der har været værd at se, ud over vores mutationer” sagde han stadig med et løftet øjenbryn og et undrende blik.
Langsomt lænede han sig frem og strakte en hånd frem for at mærke hendes pande, men da han ikke kunne mærke noget udsædvaneligt, lænede han sig så tilbage og betragtede hende ”jeg tror ikke du er ved at være syn, men hvad var det da du så?” spurgte han så langsomt og betragtede hende forsat, hans blik var måske lidt bekymret, men han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre.

Zoë Tors Okt 10, 2013 1:00 pm

Zoë rynkede panden og forsøgte at formulere sig ordentligt. Hun ville gerne forklare, hvad hun havde set, for ham, men hun vidste det ikke engang selv. Alene det faktum at Chén havde reageret overrasket, grænsende til bekymret, var nok bevis for, at der var sket noget unormalt for hende.
"Jeg ved ikke..." mumlede hun. "Det var næsten som om... Alle farver forsvandt fra verden, undtagen far dig. Du glødede gyldent. Som om...". Ved en pludselig indskydelse vendte hun sig om og skubbede nogle af buskene til side, så hun havde et lille udkigshul. Hun lukkede øjnene, tog en dyb indånding og åbnede dem igen.
Præcis ligesom før var verden grå og farveløs, men Zoë havde forventet at alle menneskene lyste gyldent, ligesom Chén havde gjort. I stedet var alle mennesker også grå og farveløse, bortset fra en dreng på omkring Zoës alder, der kom gående hen over stien længere nede. Pludselig gik det op for Zoë, hvad det var hun kunne. Hun vendte sig mod Chén, der også glødede, selv om det var aftagende.
"Jeg ved, hvad jeg så nu" sagde hun. "Det var næsten som om... Jeg kunne se din mutation, eller i hvert fald at du var mutant. Ham drengen derhenne," Hun pegede på drengen. "er også mutant. Jeg ved ikke hvad han kan, men han lyser også når jeg ser på ham." Hun lukkede øjnene og åbnede dem igen, og gløden forsvandt. Hun smilede bredt.
"Chén." sagde hun. "Jeg tror, at du lige har hjulpet mig med at opdage en ny gren af min evne."

**Fenzi** Søn Okt 13, 2013 7:23 pm

Chén så på hende og med et løftet øjenbryn over hendes rynkede pande. Han ventede stadig på en forklaring, for han var sat til tælling, eller stået helt af, som nogen ville kalde det, han så afventende på hende men smilede så, for at berolige hende. Han vidste dog ikke hvad det var han skulle sige. Så valgte dog ikke at sige noget.
”jeg ved heller ikke hvad det var du så, eller hvad der skete” sagde han så. Da hun stoppede sig selv midt i hendes sætning, stod han og lignede et stille spørgsmålstegn. Inden han gjorde nogen indskydelse, til at ville sige noget, stod han bare stille og ventede, betragtede bare hendes ryg, og undersøgte hende så, stoppede sig så selv og vendte blikket mod hendes nakke igen.
Han vidste ikke hvad det var hun havde gang i, men han ventede spændt på at hun ville komme tilbage, så han kunne få svar på sit uudtalte spørgsmål om hvad det var der var sket, langsomt satte han sig tilbage på den naturlige bænk, og ventede atter med blikket rettet op mod himlen.
Da han hørte det, så han på hende med et løftet øjenbryn og undersøgende hende ”seriøst, har din mutation ændret sig, spændende og fascinerende” sagde han kort og smilede så ”du er en interessant og imponerende pige, det må jeg nok indrømme” sagde han så og smilede venligt ”det er vildt at du kan skelne mellem mutanter og mennesker, inden du ved om de har en mutation” sagde han så og nikkede kort. Han gengældte hende smil venligt.
”jeg er kun glad for at hjælpe, altid til deres tjeneste” sagde han så med et smil.

//Du må meget undskylde den lange ventetid, beklager meget //

Sponsoreret inhold

Sikke et møde ~ Zoë

Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë

Sv: Sikke et møde ~ Zoë