er der ingen andre?~Arason

T: 15:20
S: Byen i sig selv
V: solrigt og varmt
O; en masse ”mennesker”
P: hans sorte jakke, et pr meget mørke jeans, en hvid T-shirt, og et pr. sorte Nike Free run


Fénzí sad på en bænk på hovedgaden han så rundt et smil var placeret på hans læber, næverne åbnede og lukkede sig, hans øjne spejdede gennem mængden det. Han havde gået rundt nu i, han vidste ikke hvor længe og havde endnu ikke fundet nogen andre som ham, han begyndte at tvivle på om der var andre, eller om han var den eneste der var anderledes fra alle de mennesker der burde være andre, eller måske var han bare noget helt specielt for sig selv, hvilket han ikke kunne forstå, han rejste sig, begyndte langsomt at gå videre, han ville tage en tur i styrkecentret for at få brugt lidt energi og få varmet op, og derefter ville han tage en ud og løbe en lang tur inden han skulle til Football træning. Og derefter ville han tage over i lagerbygningen han brugte til at træne for sig selv i, hvor han trænede forskellige kamptekniker med lidt af hans mutantkræfter idet hele taget han var begyndt at få en god styr på hans evne men der manglede alligevel meget endnu før han kunne sige at han mestrede sin evne, der var lang vej endnu selvom han havde trænet i smug lige siden han opdagede sine kræfter.

p et par løse jeans og en t-shirt plus et par solbriller og løbesko
Arason komme løbene ned i byens centrum i det han hoppet ned
fra et hus han smilte for sig selv og gik ind til menske mængden
han smilte for sig selv nu ville poltiet ikke finde ham i det han
gik ind til alle de andre mensker han var blivet virklige glad nu når han havde
læret hans evner at kende

Fenzi havde stadig ikke mødt eller set nogen der gjorde udslag eller viste de var anderledes som han selv, hvilket han følte sig ensom han havde været i Amerika i over fire år og han havde aldrig haft noget der lignede en fælle, en mutant, han vidste der var andre, men han vidste ikke hvordan de var, hvordan han skulle opsøge dem. Han holdte sig bare til sin dagligdag og den gik udmærket, han var begyndt at gå mod en af de mange parkerings pladser, så han kunne komme videre med dagen. Han ville køre til træning nu, lidt styrke træning og så football træning, inden han ville smutte til havnen, til et af de mere forladte pakhuse.

han så en mand gå lidt for sig selv men Arason ville følge effter ham så han begyndte
lide så stille at gå effter ham i det han håbet at han ikke ville lægge mærke til ham i
det han fulgte effter ham han så nemlige ud til at han selv ville finde nogen og snakke
med det kendte Arason alt om der var ingen der ville tale til ham så han gik hen til en bænk og sætte sig ned i det han sukket hvorfor skulle han også ha lasser syn han havde næsten slåede sin famile ihjel den dag han opdaget det

Fenzi forsatte sin gang mod træningscentret. Hans blik gled rundt, Hurtigt ombestemte han sig, og begyndte at gå mod de tomme lager bygninger. Han kunne jo ligeså godt få trænet med hans evner, lære at kontrollere dem, han havde jo stadig en del problemer, han knyttede sine næver, gik eller satte i løb, han kunne bruge noget af sit ”talent” til det nemlig, han bevægede sig hurtigt, som om han løb med vinden, for andre så det vildt ud at han bevægede sig hurtigt på den måde.

Da han nåede til de tomme lagerbygninger gik han ind i det han havde indrettet til hans talent, der var store kampesten, som han havde fået ind i løbet af nætterne efter han var kommet til byen. Han havde også fået træer ind og beholdere med vand, så der var de optimale forhold for ham. Da han satte sig op af muren, han lukkede øjnene og flyttede rundt på tingene i sindet og åbnede så øjnene, og begyndte at rykke rundt så han kunne komme i gang med forhindringsløbet, og træningen.

han rejste sig op og fulgte effter ham
i det han så at han skifter retnig gjorde han det også da han begyndte og løbe
var arason nød til at tænke hurtiget han hoppet op på sin motercykel og fulgte effter
ham til han så han gik ind i et forladt lagerhuse han banket på og gik ind i det han havde taget
sin hjelm af

Fenzi stodog flyttede rundt på banen for at gøre sig klar til at træne, han hørte og fornemmede det o jorden at han var blevet forfulgt.
Han havde dog ignoreret det og rystede på hovedet, da han hørte at der blev banket på, han havde jo forudsæt at han ville komme ind, han stoppede med at flytte noget med hans evner, han vendte sig og betragtede ham da han trådte ind, han lagde hovedet lidt på skrå, ventede bare på hvad der skulle ske, hvis han blev angrebet var han klar.

Arason stoppet op i vejen ind og kiget på ham og sagde så
"hey er du også mutant" svarde han og smilte til ham i det han gik
hen til ham og stillet sig cirka fem 5 meter til ham så der stadig var noget
i mellem dem så de ikke bare stod ved hianden i det han høret nogen komme kørne
på vej til dem syndes han at kunne høre

Chén så på ham og lagde hovedet på Chén så på ham og lagde hovedet på skrå, betragtede ham mens han smilede kort til det.
Da han hørte spørgsmålet der kom, stirrede han lidt på ham og smilede så lidt kort ”Ja jeg er mutant” sagde han langsomt og så at han stillede sig 5 meter fra ham, han knyttede næverne og mærkede varmen i hans hænder der bredte sig, hans øjne glødede en smule ilden bredte sig i hans hænder og han skød en flamme af mod en af kampe stenen. ”du skulle have stillet din motorcyklen ind. Så folk ikke kunne finde mig.. Er du klar over hvor lang tid det tog mig at få gjort dette lager i stand, så det kunne bruges?” spurgte han langsomt.
skrå, betragtede ham

"nej men det er ikke en go ting at ha det er til trænig"
svarde han og kiget over mod porten i det han trode der ville
komme nogen ind imens han vente sig mod ham "tror du der kommer nogen"
sagde han til den anden dreng som stod over for ham

Chén så på ham ”det har jeg taget højde for, ”der er en mur jeg har gjort brand sikker, så den ikke kan brændes, og det bag den bliver beskyttet” sagde han så på døren ”nej der kommer ikke nogen hvis der ikke er nogen der er fulgt efter dig” sagde han så og lukkede døren ved at trække i vinden. Hurtigt vendte han sig og trak en sten mod sig og løftede op i gulvet som et skjold til beskyttelse for ikke at blive ramt.
han stoppede så begge sten og smilede lidt.

han smilte til ham og stilte sig op af en af stolperne
i det han ikke villle tage hans solbriller af i det han stadig
væk ikke kunne styre hans kræfter

Chén satte sig på en af kampestenene og smilede så ”det er fordi mine evner er en farlig ting at lege med uden forholdsregler” sagde han så og smilede kort ”din evne er vel også ødelæggende” sagde han så og grinte kort da han kunne se han ikke ville smide hans solbriller.

"ja det har du ret i" svarde han og kiget på ham
med et alvorliget blik han smilte for sig selv i det
han tog hans solbriller af og havde lukket hans øjne
inden han tog dem på igen

Chén så på ham og nikkede så ganske roligt, betragtede ham bare med det lille skæve smil han ejede. Han satte sig i en angrebs stilling, hvis han nu skulle blive angrebet. Da han så hans smile rejste han sig, og lod næverne blive omsluttet af ild som han fik til at blusse let op i det han sprang ned begyndte vinden at suse, han landede blødt ”jeg ville ikke prøve på noget hvis jeg var dig” sagde han roligt og så han så tog brillerne på igen ”ikke noget offensivt, jeg vil bare ikke have blæst taget af eller skade nogen” sagde han og slukkede ilden der var i hans hænder.