en ny ven måske - arason

tid: sen aften
sted: haven
omgivelser: mange
vejr: irl

Annabella sad i haven og spillede harpe, da hun lige havde været til træning. Hun så på de andre og misundede dem, for de kunne jo styre deres evner, og det kunne hun ikke helt endnu. hun så sig selv som misfoster, da det havde hendes far kaldt hende, da hendes familie fandt ud af hvad hun var.

påkædninge en t-shirt og et par jeans sammen med hans sko og sorte solbriller
Arason var lide ankommet til skolen nu gik han rundt ude i haven hvor han kunne høre der var en der spillet musik han gik effter lyde og nu så han et pige der spillet harpe han bakket lidt bagud i det der lyde et"knæk" han havde trådte overen på en grene nu ville hun garterte se ham han stod nu bare og vente

annabella så op, og stoppede med at spille harpe. hun forsøgte på at bruge sine evner på at fange det der havde knækket den gren. men det var svært for hende. "Vis dig!" råbte hun og tog sig til hoved, da hendes evner gik over gevind

han stoppet op og gik frem så hun kunne se ham
i det han kiget på hende fra sine solbriller "her er jeg" svarde han og kiget på hende
imens han nærvøst så på hende

Hvem er du" sagde hun og rejste sig og børstede sin kjole af. hun følte sig utryg ved ham, hun havde endnu ikke født en som hun følte sig tryg ved. hun havde en kasse med smukt brevpapir ved siden af sin harpe. hun brugte sine evner på sin harpe, som blev ført op til et vindue som stod åben og ført ind i det værelse, som vinduet tilhørte, nemlig hedes værelse

"Arason wild og du er" han kiget på hende og
bakket lidt bagude i det han kiget påhende fra under hans solbriller i det
han snublte ogfaldtnedpå rygende

Mit navn er Sissi," sagde hun og tog sin box med brevpapir. hun gik hen og hjalp ham op. "Pas heller på, folk her kalder mig Annabella, mest for at jeg skal glemme mit navn som er Sissi" sagde hun venligt og så mod himlen. hun havde et drømmende udtryk i sine øjne

han tog imod hendes hånd og rejste sig op
i det han begyndte at sætte hans solbriller ordenliget
han kiget over mod hende og svaret "en fornøjlse at møde dig"
imens han forsøgte at sætte dem ordeliget på røg der et lasser skud op mod himlen

"Hvad bringer dig her til?" spurgte hun blidt. hun tabte sin brevpapir kasse og et billede faldt ud af kassen. hun samlede hurtigt papirene op og så på billedet. hun lagde det i kassen under sit brevpapir og rejste sig op og smilede

"ville bare væk fra alt larmen" svarde han og sendte hende
et smili det han havde gjordet at hans briller sad ordenliget nu
han kiget over mod hende"og hvad laver du her"

Spillede harpe, ellers skriver jeg breve" sagde Sissi. hun lagde et brev i sin kjole lomme. "Hvad tænker jeg på, han vil da bryde kontakten, er jo ikke som ham" sukkede Sissi, og satte sin brevpapirkassepå en bænk og satte sig der.

"lyder hygliget" grinte han og smilte
til hende i deyt han kiget på hende

Arason hvad land er du enlig fra?" spurgte sissi. hun så på ham, og ville se om han måske kendte til en hun kendte,hun håbede virkelig at han måske kendte Franz. hun så mod himlen så

"jeg kommer fra england hvorfor"
svarde han og smiltee til hende han fattede ikke
hvorfor hun spurgte ham om det

åh så ved du ikke hvad der foregår i østrig" sagde hun. hun knuede et brev ind til sig. *Hvordan mon han har det, åh franz, hvor er du nu* tænkte hun og så ned. hun lagde brevet i sin lomme og sukkede. "Har du hørt noget om en ung mand som der hedder Franz?" spurgte hun

"nej desvære ikke" svarde han og kiget
på hende hvad var der så speical med den mand
hun talte om

okay" sukkede hun. "Undskyld jeg spørger så meget om p...franz.. ser du, han er en jeg holder meget af, og som jeg savner" sagde sissi. hun rødmede over at have sagt, at hun holdt af prins franz

han kiget på hende og nikket i det han kiget op
mod himlen imens han sætte sig ned og kiget op i
himlen imens han tænkte hvorfor blive jeg også mutant

har du nogenside været i østrig" sagde hun. Hun savnede sit hjem land, godset hvor hendes far, mor, søster og brødre boede. hun havde enden hun kom her til, boet hos sin onde moster, da sissi var dybt forelsket i østrigs kronprins Franz

"ja men det er mange år siden" svarde han
i det han komme i tænke om hvordan hans far
og mor havde læret ham at svømme
det gjorde ondt at tænke på det

Har du nogensinde set kejserfamilien, prinserne og kejserinden?" spurgte hun. "Hvor mange år er det siden du var der" sagde hun og så på ham. hun rettede hans solbriller. "Sådan, så sidder de lige" sagde hun

"10år" svarde han og kiget på hende
og sagde "tak" da hun havde sat hans
briller ordenliget på plads

det var så lidt" sagde hun blidt. hun så en hvid due og tog imod den og tog dens brev og rose. hun læste brevet og smilede og tog sit hårbånd og gav duen det, hvor efter den så fløj afsted