Midt i timen //Arason//

Fredrica satte sig i sin stol med et suk. Mandag morgen var hård, selv ved en der var vandt til at arbejde på helt sindsyge tidspunkter af døgnet. Klokken otte efter morgenmaden. Hun var ikke den eneste der ikke var stået helt op endnu. Et par af pigerne havde ikke engang udskiftet deres pyjamas med hverdagstøj endnu, og sad med hovederne i hænderne og så ud som om de ikke ville opdage det hvis en af dem faldt om. Der var ikke engang nogen der lavede pranks med hinanden med deres kræfter, som især drengene ellers var slemme til. Fredrica fandt sine biologi-bøger op af tasken. Hun havde kun været på skolen i en uge, ikke længe nok til at få nogen særlige lektier for, eller mærke presset fra og skoletrætheden som de andre elever på Xaviers akademi.

Fredrica var iført en T-shirt og en par løse hjemmebukser. Hun havde heller ikke nået at gøre sig i stand, her til morgen, det ville hun vente med til første lange pause. Hun var uden make-up, og havde ikke taget sine kontaktlinser i endnu, så hun havde et par briller på. Hendes mørke hår var sat op med en lyserød hårelastik, og var kun blevet redt kort, inden hun gik til morgen mad. Hun havde taget en kop kaffe med fra morgenmaden, so nu stod på boret foran hende.

Der kom et par piger der var lidt sent på den ind af døren, nogle der havde brugt de sidste sekundter på at sladre, og ligge deres make-up. Sådan var Fredrica ikke, men hun forstod godt deres behov for at se friske ud lige fra morgenstunden, det magtede hun bare ikke selv.

Arason var vågnet med et sæt han havde sovet over sig han løbe
ned igmen gangene i det han ledte efter det lokale han skulle ind i han var
forpuste da han nåde til time han kiget sig omkring i det det var det forkerte lokale
han løbe vidre i det han kom forbi morgenmad stedet han løbe der ind og tog en rundstykke
i det han kom til og skubbe til nogen piger som åbenbart var tidliget på den hans mørke solbriller
dækket hans øjne og han tog sig selv sammen til og kig på hvad han havde på det var
et par cowboy bukser og en sort t-shirt han stod nu foran klassen forpusdte med
en halv rundstykke i hovede som han havde tagede en bid af han gik ind og sætte sig ved en ny pige og vente på læren

Fredrica var midt i et hændervridende gab, da en dreng skubbede døren op og satte sig på pladsen ved siden af hende. Hun havde godt set ham før, aldrig uden de samme solbriller, selv til idræt men hun havde aldrig talt med ham. Han blev forskrækket over hans op dukken fordi hun selv var så uopmærksom på grund af sin træthed. Hun mærkede hvordan koppen hun havde siddet med i den ene hånd blev blød og elastisk mellem fingrene på hende. Det lykkedes Fredrica at være opmærksom på det hurtigt nok til ikke at spilde mere end et par dråber på bordet, hun var vandt til at noget i den retning skete en gang imellem, og det der før havde været porcelæn var åbenbart tykt nok til at det nye materiale kunne holde. "Dammit!" Sagde hun bare og satte koppen fra sig, den blævrede en smugle. Den var stadig hvid men var blevet gummi agtig. Hun gættede på det var latex, og hun var glad for det ikke var en af hendes bøger eller bordet hun havde forvandlet. Måske var det ikke slemt, kaffen kunne jo stadig drikkes, og hun mente at kunne forvandle den tilbage igen.

han lagde ikke mærke til hvad der var sket i det lærene
komme ind og talte til ham "du er kommet forsent igen Arason" sagde læren
som var en stor mand midt i 40erne "det må de undskylde sir" svarde han og
kiget på ham indefra hans solbriller "nå men lad os komme igang med det vi skal idag"
sagde manden//vil du styre lærene //

//Ok//

Fredrica skyndte sig at dække koppen med en af sine bøger, og prøvede at få det til at se naturligt ud. Hun var ikke sikker på om det lykkedes, hun ville ikke ha' at læren skulle se det. Mr. Huch var ikke streng, men han kunne på en eller anden måde få en til at føle sig skyldig, og det ville hun helst undgå. Mr. Huch gik op til kateteret og begyndte at gennemgå det de skulle lære den dag. Det var noget med nervesystemet, men Fredrica hørte kun efter med et halvt øre. Delvis fordi hun var træt, og delvis fordi hun egentlig helst ville ordne koppen og gøre den normal igen. Hun rørte den og hendes øjne begyndte at gløde grønligt, og derfra hvor hun rørte koppen blev den langsomt til porcelæn igen.
Mr. Huch der var gået igang med at tegne en temmelig god tegning ag en hjerne, med nogle linjer ned til en arm, afbrød sig selv for at irettesætte uden at ændre toneleje, som kun en lære kan gøre det. "Nerven sender et elektrisk signal til musklen... Fredrica lad være med at lege med din kop... og musklen trækker sig sammen ved dette signal." Fredrica stoppede transformationen midt i den, og blev en smugle rød i hovedet, da flere kiggede på hende.

han kiget op mod læren men faldt så
i søvne under fordraget i det han
ikke høret det der blive sagt til
hende i det han sov

Mr. Huch snakkede videre i 15 minutters tid, uden at han tog sig af Arason der sov. Fredrica var ikke rigtig interesseret i ham, men skrev bare i et notehæfte, mens hun en gang imellem forsøgte at gøre resten af sin kop normal igen. Til sidst så det ud til at han opdagede Arason, og han blev en smugle stram i andsigtet. Han ragte den ene finger ud, der begyndte at strække sig til at blive unaturligt lang, indtil den nåede helt ned til Arason. Derefter slog han hårdt i boret med fingeren, så det gav en smæld som en pisk.

"jeg er vågne" sagde han højt da mr huch ramte
bordet foran ham han kiget sig omkring hvor lang tid
havde han sovet alle de andre piger finsede da han rejste sig op
med hans hovede og kiget på læren

Fredrica var også blevet lidt forskrækket da Mr. Huch slog i bordet, men hun kunne heller ikke lade være med at smile. "Selvom jeg ikke kan se dine øjne, så kan jeg altså godt se om du sover." Sagde han, og prikkede Arason i panden med fingeren inden han trak den tilbage i sin normale form igen. "Vi tager vist lige en pause hvis i er så trætte." Sagde han.

"det havde jeg heller ikke regnte med" svarde han lidt gnavent
i det han lagde sit hovede på bordet igen og slappet af i det han lukket øjne
lagde han mærke til de andre elvere der var på vej
ud for at blive rigtige vågne

Fredrica kiggede frem og tilbage mellem Mr. Huch og Arason. Da hun hørte der var pause, åndede hun lettet op. De havde kun haft undervisning i et kvarter, og hendes hovedet var allerede ved at eksplodere. Hun greb chancen til at ordne sin kaffekop, så den ikke var af gummi længere. Hun lagde sig ned over bordet, efter at ha' bundet sin kaffe. Hun kiggede ind i andsigtet på drengen, og forsøgte at se igennem solbrillerne, selvom det var umuligt. Hun overvejede at forvandle linsen til noget hun kunne se igennem, men det ville kræve at hun rørte ved den, og det ville han nok opdage, desuden havde han jo lukkede øjne alligevel, hvis han altså sov.

han sukkede og kiget op på deres lærer som var ved og gå
han kiget sig omkring i klassen den enste der var der inde
i klassen var pigen som han havde sat sig selv ved siden af hvad prøvet hun
det så ud som om hun tænket på en måde hun kunne se hans øjne
han kiget intrsante over på hende hvis hun rørte hans solbriller
var det på egne risiko

"Har du ikke sovet i nat?" Spurte Fredrica bare, da de var alene i lokalet. Hun havde ikke rakt hånden ud, men kiggede bare på ham. Hun rejste sig fra sin stol og lagde sig i stedet, på ryggen, på borden med et suk. Det var behageligt bare at ligge her, og holde pause uden at skulle lytte til en lære, de næste par minutter.

han smilte til hende og sætte sine ben op på bordet
i det de var alene iklassen han kiget spørgende på hendes
spørgesmål "jeg har fået søvn komme bare forsent op og ja
var tilfest igår" svarde han hende i det han lænde sig tilbage på stolen imens
han havde sine fødder oppe på bordet

"Hvor var der fest igår? Jeg hørte ikke om den." Spurte Fredrica, der lå med lukkede øjne, og bare nød pausen. "Jeg var til en fest i lørdags, men jeg gik tidligt. Jeg har jo kun været her en uge, så jeg tænkte at det var dumt ikke at dukke op. Jeg kunne godt nok ikke finde på at tage til fest om søndagen."

"det er og¨så en dum ide på et dskotek i byen"
svarde han og llænede sig tilbage på den men uheldig vis
tippet han så han faldt ned på jorden imens han hurtige lukket øjne han lande
på sin ryg og begynde med og føle hvor hanns sol briller var

Fredrica for forskrækket op fra sin liggeplads da han faldt, og kom selv til at støde hovedet mod den stol hun havde siddet på under timen. Hun ænsede det ikke men kom på benene så hurtigt hun kunne. "Oh my god, kom du noget til?" Spurte hun, mens hun satte sig ned på det ene knæ for at hjælpe ham op. "Hvorfor skal du også vippe på stolen?" Spurte hun irettesættende.