en nye del af mit liv begyndere//jessie//

S spisesalen
O ingen affolket
V regn
Tid omkring 14,00
P en sort t-shirt og et par cowboy bukser
Arason komme gående ind i spisesalen han kiget sig omkring og overvejet
at tag hans solbriller af og i det han gjorde det fløj der lasser ud af hans øjne han
tog hurtiget hans hænder op for ansigt fordi han nu ikke kunne huske hvor han havde lagt sine
solbriller henne han begyndte desparat at hugge ud effter dem men han kunne ikke finde dem
det var helt sikkert

P: en sort top, et par mørke cowboyblå bukser med et brunt bælte og et par sko

Jessie er komme på besøg på Akatemiet i det hun gå ind i spisesalen se hun en dreng der leder desparrat efter noget, hun for øje på et par solbriller der ligger på gulvet under et bord hun går hen til ham mens hun smilter. Hun bukker sig ned efter dem for ham. her er det ikke dem du leder efter?" spurgte hun og gav ham dem i hånden, hun satte sig ned på bordet og så rundt der var ikke nogen ud over dem.

han nikke da hun har givet ham dem i hånden
han putter dem på og åbende forsigtiget hans øjne da
de stadig brænde han kigge om bage hende hvor han kan se at han
har ødelaget 5 borde i det han kige lidt nervøst på det han vender blikket mod hende
og studre hende hurtiget med øjne

hun så på hm og der efter de fem borde." du må passe på hvad du laver." sagde hun og rejste sig op mens hun så på ham." skal vi ikke få rytte lidt op her, jeg skal nok hjælpe dig." sagde hun og gik for at finde en kost. un kom tilbage lidt efter." for resten hedder jeg Jessie." sagde hun og smilte før hun begyndet at rytte lidt op rundt omkring, hun viste det var svært at styre sin evne en gang imellem.

han kigget på det og nikket og da hun sagde hendes naven
svarde han med hans egne "mit naven er arason" sagde han i det han
rejste sig op og gik hen og tog fat i bordene der var vælte som han så
stillte op

hun rejste et andet bord og nikkede da han sagde hans navn." så kan man næsten ikke at der er sket noget," sagde hun og smilte til ham." du skal ikke se så sluk øret ud." sagde hun og så på ham i lidt tid før hun begyndet at feje gulvet mens hun tænkte på hvad hun ellers skulle lave den dag

"jeg har ikke styre på mine evner" svarde han og kiget
på hende imens han begyndte at tag nogen ting der
var blivet smadret op det var glasskåre og talkerne der lå knust
i det han skar sig gemte han sine hånd hvor der nu komme blod
fra hans hånd

hun så på ham og stilte kostet fra sig.
" du er hvis lidt uheldig i dag." sagde hun
og fandt noget hun kunne rense det med

"det behøver du ikke jeg er ikke kommet
noget til" svarde han hende i det han ryddet det sidte
og bageeffter stilte sig selv ved vinduet selv om blødte
stadigvæk i det han kiget på hende

" du skal have gjort noget ved det der." sagde hun
og kom hen til vinduet til ham. Hun så på hans hånd,
derefter ud og tog den så for at se mere på den

han trak hurtige sin hånd tilbage da hun
ville se nærmere på den i det han ikke var
så meget for at hun så på hans hånd "det er virklige ikke noget"
sagde han og kiget på hende imens han kunne mærke smerten

"okay du bestemmer selv." sagde hun og så ude mens hun tænkte.
" men når du vil have nogen til at hjælpe så siger du bar til." sagde hun
hvorefter hun vendte sig om for at se mere på spisesalen.

han nikkede og hjælp hende med og feje op for sig selv
imens han mærket det bagefter "jeg vil gerne ha det renset har jeg beslutte mig til"
sagde han og smilte til hende imens han havde sæt sig ved et bord "hva er din evne Jessie"
spurgte han om og smilte til hende

hun smed det sidste de have fejet op i en plastikpose
" okay." sagde hun og smilte, hun tog det til at rense hans hand med og kom over til ham
hun begyndte at rense den." jeg har evne til at styre vand." sagde hun som svar på hans spørgsmål
" jeg gætter på at din evne har noget at gøre med dig solbriller." sagde hun lidt efter

"Evne vil nu mere kalde det en forbandlse" svarde han og kiget på hende vand det var
intrasant og tænke på han ville mene at det hun havde ikke var en forbandlse hun kunne jo skjule
det han kunne jo ikke skjule hans øjne ja der var solbriller men det var ikke det samme "jeg er et misfoster" sagde han og sukkede i det han kiget på hende og bid tænde sammen

" du skal bare lære og styre den, alle mutanter vil måske mene at der er en forbandelse."
sagde hun og så på hans hånd, hun havde renset den og var nu i gang med at forbinde den.
" det tro jeg ikke på at du er." sagde hun venligt og smilte." så nu er skulle din hånd være fin." sagde hun
hvorefter hun gik hen og bandte knude på posen.

"det kan du sagtnes sigde du er ikke en tikkende bombe" sagde han og sukkede
imens han kiget på hende "av" lød det fra ham "det svire" sagde han og tog dsig til
hånden som hun havde lavet bagefter han smilte til hende og kysede hende på kinden som et tak "mange tak"
sagde han og kiget på hans hånd

Jessie så på ham." det har du ret i." sagde hun og så hen på ham." men det hjælper heller ikke kun at se på det dårlige side, du kan hjælpe med dine evne selv om du ikke tro det." sagde hun og satte posen i en bugne." det vil svi i noget tid." sagde hun derefter og kom hen til ham igen." det var da så lidt." sagde hun og så lidt underlige på ham

han smite til hende hva skulle de dog snakke om "hva hvor komme du fra"
spurgte han om og sende jessie et smil inden han vendt på hvordan hun ville
svare ham han syndes hun var sød det gjorde han han bidt tændrne sammen for at holde
det der sviet ud han tog sig til hovede og smilte

" hvis jeg skal være ærlig ved jeg ikke, jeg er opvokset på et børnehjem i New York." sagde hun og så på ham." hvad med dig?" spurgte hun lidt efter. Jessie stynes også han var sød, hun sendte et smil tilbage." har du ondt i hovedet ?" spurgte hun da hun så han tog en hånd op til hoved

han kiget på hende og nikkede. "jeg har ikke kendt mine forældre var på et børnhjem siden jeg var 1 år"
svarde han. "så kan ikke huske mine forældre det enste jeg viste er at de døde for at jeg skulle leve" han sukket og kiget ned i jorden han hadet sig selv for ikke og kunne ha gjorde noget "så det er hva jeg kan huske det er ikke meget men det er jo en start" svarde han