Ny på skolen (alle er velkommen)

T: 13:00
O: ingen
V: regen
S: sit private værlse
P: se billede




Det var en regenfuld dag. Da prins Franz kom til skolen han fik et enklet værlse for sig selv da hans mor havde bedet om det, Franz var den kommen kejser af Østrig og han viste at hans elskede Sissi skulle være her på skolen også. Men han hade slet ikke mødt nogen af de ander her for han var lige komme her til og selv om han var 19 år skræmmte, de nye omgivlser ham en smule så han sad bare alene på sit værlse med den spilledåse han havde får lavet til Sissi. Med deres yngliges melodi som spille når den blive åbnet

Sissi kom ind og satte nogle roser, hun vidste ikke at den nye var franz. hun redte sengen. hun var blevet meget smukkere end sidst. Hun brugte sine evner til at flytte hans ting på plads. "Velkommen til skolen, håber Du vil nyde dit ophold her, Mit navn er Sissi, og du kan altid fange mig" sagde sissi og ordnede den sidste seng

" Sissi er der virkelig dig. Det er mig Franz din Franz " sagde han selv om han også havde forander sig en smule siden den gang, før han var komme i kamp og var blive såre han havde stadig væk aren efter de så han havde får under kampen. Franz havde snakke med Sissi´s forælder og bedet dem fortælle ham hvor hun var komme hen

Sissi så på ham. tårer var i hendes øjne. "Undskyld, men jeg kan ikke klare at flere prøver at bilde mig ind at de er franz...han er...FRANZ!" skreg hun og sank på knæ. En dreng havde været ond ved sissi og sagt at franz aldrig havde elsket hende, og var derfor draget væk

" det forståd jeg godt. De må gerne gå igen vis de vil jeg holde ikke på dem " sagde Franz og satte sig på sengen og tog spilledåsen frem, og åben den og lode den spille deres melodi han viste at han ikke kunne tvinge Sissi til at trot at han virkelig var Franz den kommen kejser af Østrig. Som han også var han saven de tid hvor de kunne være sammen uden at nogen hakke på dem,

sissi så spilledåsen. "Jamen den sang...vores sang" sagde sissi. hun begyndte at danse til sangen. ligesom første gang de dansede sammen i den store sal. "Hvor har du den sang fra" sagde hun og knuede en medalion ind til sig. hun fik den af ham på hendes fødselsdag før de blev skilt fra hinanden

" du kan slet ikke huske. At jag fik den lavet til dig sammen dag jag gav dig den medalion du bære med stoldhed " sadge Franz, han viste at Sissi ikke kunne huske ham efter så lange tide uden at hun havde hørt fra ham og det forstod han godt. Og han hadet sig mor så fordi hun ikke lode ham skrive til Sissi for at fortælle at han var i live

hvis du er min franz, så burde du også bære den stof rose, jeg havde i håret dengang, jeg gav min elskede den, den samme dag kejserinden tog ham" sagde hun og åbnede døren. Karl faldt ind. "Karl?" sagde sissi. "Franz mor har lovet hun holder sig fra dig når du er her" sagde karl og kastede en stof blomst til ham. sissis blomst.

" du er den bedste brormand. Og tak fordi du fandt stofrosen se her Sissi det er den stofrose du gav mig den dag for så længe siden nu " sadge Franz og smielde, Men bed så sammen det smerte i hans gammel sår i skuldern efter han var blive skudt. I skuldern under en jaget det var Helena som havde affyre skudet som såre og sendet Franz i flere dag lange koma,

sissi sendte karl ud og tog så en første hjælps kasse frem. hun lukkede døren. hun satte kssen ved siden af franz. "Åben din trøje franz," sagde hun og rødmede lidt. hun satte sig hos ham og tog om ham. "JEg har savnet dig søde, jeg kan ikke fatte at vi er samen igen" sagde sissi

Franz tog sin bluse af. Og der kunne man se at han bare forbening omkring skuldern det var stadig væk meget ømt selv om det var længe siden, han havde får såret " jeg har også saven dig søde og jeg viste at vi ville mødes igen en dag. Men hvor og hvornår viste jeg ikke men det vigtigste er at vi atter er sammen igen " sadge Franz

Sissi fjernede bandagen og rensede det. hun gav ham en ny forbinding på og kyssede så mærket. "Og helena kn ikke komme her til, hun er ikke ligesom os" sagde hun og kyssede hans kind

" nej og min mor har jo lovet. At hun ikke ville opsøge mig her og kun Karl må komme her for at besøge mig jeg er jo trosalt kommen kejser af Østrig. Og jeg kan selv vælge hvor jeg skal bor og hjem jeg er sammen med ellers bestemmer min mor. Endnu over mig ind til jeg er fyldt 22 år men og 3 år er jeg myndig og kan gøre som jeg vil " sagde Franz

Men søde er det okay at ingen her får afvide du er det franz, ellers mister jeg dig jo bare til de kønne piger.. øh franz sidst vi sås, spurgte du om jeg ville komme sammen.. tja og her er mit svar, det vil jeg med glæde søde" sagde hun

" søde det er ligemeget. At de ved at jeg er Prins Franz den komme kejser af Østrig for der er kun en i mine tanker og hun er ved min side lige nu. Og det glæder mig at du vil være min " sadge Franz stille og lag sig ned på sengen han så meget træt ud. For han havde ikke sovet særliget godt side han var blive såre i kampe den gang

franz, vil din mor godkende mig, hun ser dig helst med helena, og ikke med en bonde pige som mig" sagde sissi og kørte en hånd igennem hans hår

" nej hun vil ikke. Hun har ikke set dig i lange tid og kan ikke huske hvordan du ser du det ved jeg med 100 % sikkerhed " sadge Franz, og lod Sissi køre hånden i gemmen hans mørke brunehår

er du sikker" sagde hun og smilede. *Hans hår er ligeså blødt som dengang* tænkte hun. Hun lagde sig ned hos ham, selvom man skulle høre de ældste eller lærerene om par måtte dele værelse

Franz var glad for at ha Sissi hos sig. Igen selv om han var såret tog ham om hende og trak hende tæt ind til sig i mens han nynne deres melodi, for hende og ingen skulle komme i mellem dem igen

hun sang med på den og hørte så nogen tage i døren. hun satte sig op og bed sig i læben, og blev bange for om det var en lærer. hvilket det også var.

Franz satte sig med besvære op. Han var øm i skuldern " professer det er ikke som de tror Sissi er min kærste og hun hjælpe mig bare, med at ordne et sår jeg har de må ikke være vred på hende " sadge Franz

dette er drenge værelse, og det ved sissi skam godt" sagde læreren vredt. en lampe løftede sig og ramtelæreren. sissis evner var gået amok, fordi hun var blevet ked af det.

" Sissi rolig søde. Slap af være ikke ked af det du må altid komme tilbage her til det lover jeg dig " sadge Franz og så på læren

sissi forsøgte. men kunne ikke. læreren greb fat i hende og hev hende med. hun skreg og alle tingene omkring hende ramte læreren. sissi for ind til franz og græd ind til ham

Franz var den eneste som kunne. Berolige Sissi når hun var ked af det og græde han afskyde når nogen var onde ved Sissi, da hun jo var hans ven og kærste Franz stod med armen omkring hende