Free time Spare~ Carmilla

Fenzi skrev:Chén så på hende da hun hævede sit ene øjenbryn igen og sukkede kort, han kunne fornemme at hun var utilpas, han sagde dog intet han vidste ikke hvad han skulle sige, eller hvad han skulle gøre ”nemlig hvem ved” sagde han kort og smilede ”men jeg tror ikke jeg ender på hospitalet” sagde han kort for hovedet. ”nogle gange må man bare stole på sine instinkter” sagde han lavt og smilede da hun snakkede om at han rørte hende som om han kendte hende ”jeg indrømmer gerne, jeg kender dem ikke, ikke endnu, og jeg kommer måske ikke til det, men alle fortjener en chance, og så er det op til en om man vil gribe den eller ej” sagde han og smilede indtil hun så væk. Han lod sin hånd og arm falde ned langs siden igen og betragtede hende ”du fortjener at blive hjulpet” sagde han ”men jeg kan finde en anden at hjælpe hvis du vil have jeg efterlader dig her” sagde han så langsomt, han gjorde noget han selv ikke havde set komme, hans hånd lagde sig på hendes hofte ”hvad er det der går dig så meget på?” spurgte han og slap hendes hofte igen kort efter. ”ja alle er smukke, og du er smuk, jeg sagde aldrig du var mere smuk end normale mennesker, men jeg sagde du var smuk, for det er hvad jeg sagde” sagde han langsomt og smilede til hende, han slap også hendes hånd nu.

Fenzi skrev:Chén smilede til hende og så der var en antydning af et smil på hendes læber og smilede inden han nikkede ”nemlig det er vel okay, hvis jeg vil lære dig at kende” sagde han og så hun lagde hovedet på skrå, han så da hun trådte et skridt frem mod ham ”jeg vil gerne hjælpe dig, hvis jeg kan og hvis jeg må” sagde han så bare og smilede til hende ”jeg vil kun hjælpe hvis jeg må” sagde han og lagde en hånd bag nakken og betragtede hende mens hun lagde armene over kors endnu en gang ”det går da ikke mig på endnu at jeg ikke har forelsket mig, eller fået et kys” sagde han ”men jeg er jo også en dreng, eller jeg er tættere på at være en mand” sagde han så bare og smilede til hende ”du er ikke en nonne bare fordi du ikke har forelsket dig eller noget endnu,” sagde han venligt og lagde en hånd på hendes skulder ”det kan være du er en af dem der venter på at den eneste ene dukker op” sagde han venligt og mærkede hendes hånd på sit bryst, hans krop var veltrænet, og det kunne tydeligt mærkes og ses, selvom han havde tøj på, han fulgte hendes blik over på græsområdet og mærkede så hendes blik igen.

Fenzi skrev:Chén så på hende og smilede da hun trak på hendes skuldre ”det vil jeg da håbe” sagde han og smilede svagt og så hende da hun rettede hovedet op.
”jeg mener det jeg siger, jeg vil kun hjælpe hvis jeg gerne må” sagde han og så ned på hende og lyttede til at hun sagde at han måtte gøre hvad det var han ville og at hun ikke ville stoppe ham ”De er en fascinerende ung dame” sagde han og smilede da hun kørte en hånd gennem hendes hår ”nej det er det jeg siger til dig, jeg har ikke prøvet at blive forelsket og begære nogen eller prøvet hvordan det er at blive kysset” sagde han og fornemmede hvordan hun bare gik rundt op ham, han fornemmede at hun studerede ham og så da hun stoppede op lige foran ham igen ”det er måske bare sådan det er med dig” sagde han og smilede til hende ”du vil have den eneste ene” hviskede han.

Fenzi skrev:Chén så på hende og smilede da hun rullede med hendes øjne og grinte så langsomt ”det er jeg glad for at høre at jeg gerne må” sagde han og så ind i hendes varme øjne med et blidt smil, han mærkede da hun stillede sig tæt på ham og stod ansigt til ansigt med ham. ”ja De er en meget fascinerende ung dame” sagde han og smilede ”det er De fordi De er unik på en dejlig måde, du kan nogle ting, det kan jeg mærke” sagde han og smilede til hende. Denne gang var det hans tur til at trække på skuldrende, ”det ved jeg virkelig ikke, nej det kan også være De ikke er sådan en” sagde han. Chén smeilede og klukkede ”ja jeg ved at jeg venter på den eneste ene” sagde han og mærkede hendes hånd på sin kind, og lukkede hans øjne. Han kunne mærke da hun rettede sig op igen.

Fenzi skrev:Chén smilede og så på hende og betragtede hende og nikkede ”det er det” sagde han og lyttede til hendes latter og klukkede kort ”nej det vidste De sikkert ikke, det er som regel dejlig at få at vide” sagde han og så på hende mens hun nikkede, Han mærkede hendes hånd der strøg ham langs kinden ”det kan jeg ikke sige endnu, men de er speciel, det kan jeg mærke og fornemme” sagde han blidt og lagde en hånd på hendes hofte igen og smilede bare af at hun stod så tæt op af ham ”ja jeg tror jeg kan finde den eneste ene, men jeg skal måske søge længe eller måske ikke så længe igen” sagde han og rystede på hovedet ”det behøver De ikke endnu” hviskede han tilbage og lod den anden hånd lægge sig på hendes anden hofte.

Fenzi skrev:Chén Smilede til hende og nikkede ”det er de som regel det er jo derfor man giver dem til andre” sagde han og mærkede hendes krop mod sin godt nok kun ganske svagt ”jeg troede ikke at De havde prøvet sådan noget før, og at det var uvant for dig” sagde han og smilede til hende, da han mærkede hendes nussen af hans kind han så på hendes smil ”Ja jeg kan så” sagde han og hørte at hun grinte svagt han fulgte hendes blik ned af dem og så på sine hænder på hendes hofter ”nej ikke endnu” sagde han lavt og smilede kort og så på hende ”jeg ved endnu ikke hvem min eneste ene er” sagde han lavt og så på hende ”men hun er sikker der ude et sted” hviskede han.

Fenzi skrev:Chén klukkede lidt ad hende ”det er det jeg siger, jeg ved jeg har ret, er de ikke altid rare at få en kompliment?” spurgte han hviskende og smilede til hende og så ind i hendes øjne ”så har vi det vel på samme måde ikke sandt?” spurgte han så og mærkede hendes kind mod sin skulder og lagde hovedet mod hendes og trak hende lidt tættere til sig selv og kunne fornemme hendes løftede øjenbryn ”ja men jeg har jo langt tid foran mig, ligesom De ha ikke sandt, den rette skal nok vise sig for os på et eller andet tidspunkt” hviskede han og begyndte at kærtegne hendes hofter med blide bevægelser og mærkede temperatur skiftet ved hendes hofter, han smilede lidt over det og lukkede sine øjne.

Fenzi skrev:Chén smulede og nikkede så ”det kan du have ret i at det kan” sagde han og smilede kort ”ja en smule underligt er det at være på denne måde” hviskede han lavt og slap hende så og bakkede væk fra hende og smilede ”det var dejligt, meget dejligt faktisk” sagde han og smilede til hende og lagde en hånd på hendes kind ”men det underligt, vi burde lære hinanden bedre at kende først, burde vi ikke?” spurgte han blidt.

Fenzi skrev:Chén så på hende og smilede til hende ”jeg vil stadig gerne have det.. Men vi skulle virkelig lære hinanden bedre at kende før vi forsætter med at stå på den måde” smilede an og så hun kløede sig i nakken og smilede til hende ”det er det jeg helst vil” sagde han og trak hende ind til sig igen da hun havde lagt hendes hoved mod hans hånd igen. Han lagde hænderne på hendes hofter og løftede hende så op og lagde sine hænder ved hendes bag lår og smilede til hende ”jo det kan vi godt, hvis det er det du vil have vi gør” smilede han og satte hende så ned igen og smilede til hende og kærtegnede hendes hofter igen.

Fenzi skrev:Chén smilede til hende og klukkede ”det ved jeg at jeg ville” sagde han og grinte ”jeg kunne bare ikke lige lade være med at gøre det” sagde han og betragtede hende, han fulgte efter hende hen til græsset, han havde ikke nogen taske men lod jakke falde, hans muskulatur var tydelig under hans t-shirt, det var tydeligt, at han gik meget op i sin krop, han sukkede kort og lænede sig selv tilbage og smilede til hende ”jeg er her” sagde han og lod jakken sidde over hans skulder, han betragtede hende, han sad lige ved siden af hende og lod hans hånd strejfe hendes hånd og lod hånden glide op langs armen, til albuen, og af skulderen og op til hendes hals, derefter lod han en finger glide op til hendes hage og op til kinden,

Fenzi skrev:Chén så på hende og smilede kort og betragtede hende "jeg kunne ikke lade være af den grund at vi stod på den måde som vi nu en gang gjorde" hviskede han og smilede til hende. Han betragtede hendes blege krop i mens han snakkede og han kunne se hvor tynd hun egentlig var, men det var han ligeglad med. Han havde jo allerede sagt at han syntes hun var smuk som hun var. Chén smilede til hende "jo jeg er født og opvokset i kina, hvor jeg boede sammen med min familie, vi flyttede hist og her, mine evner udviklede sig hurtigt, og jeg var ikke gammel nok til at kunne komme på en uddannelses ophold her før jeg skulle på high school, men jeg har trænetmine evner selv og holdt min kroop i form så jeg er klar på den måde" han betragtede hende, "så er det dig" hviskede han blidt.

Fenzi skrev:Chén så på hende mens hun grinte, da han betragtede hende mens hun kun åbnede det ene øje. Chén smilede og nikkede, ”ja det er en meget god undskyldning” sagde han og lagde sig ned ved siden af hende, han lagde sig selv på siden og løftede sig op på albuen så han kunne se hende, han smilede da han havde fortalt, og så hun havde lyttet til ham ”det er også meget spændende” sagde han så og grinte kort da hun lagde armene over hendes øjne ”jeg er bare født som en ganske normal borger” kommenterede han da han hørte hvad hun sagde med grevinde ”jeg fester ikke så meget, heller ikke fine selskaber” kom der lavt fra ham, ”jeg har da sluppet for et korset” sagde han og nikkede da hun fortalte om hendes barnepige, han nikkede igen og da hun fortalte hvornår hun flyttede til instituttet, han smilede til hende og havde hørt efter da hun snakkede, og han smilede inden han satte sig op igen og så ned på hende. Han små kommentarer havde bare været påmindelser om at han var en normal jævn dreng.

Fenzi skrev:Chén Smilede til hende da hun fjernede hendes hånd. ”nej min særlige evne rækker lidt længere end bare at finde på undskyldninger” sagde han og så det drillende blik hun havde, mens han lagde sig fornemmede han hendes blik på sig han smilede tilbage til hende og så hun nikkede ”jeg var ganske normal, men jeg havde da ingen venner, jeg har altid været mere til det der med at være alene, end at være i store mængder, det er måske derfor jeg venter på den eneste ene, men det der med at være alene har ændret sig med tiden, det vil jeg gerne indrømme, det er først nu her efter jeg kom til landet at det har ændret sig” sagde han langsomt og betragtede hende. Han så da hun vendte blikket mod himlen, ”jeg har ingen idé om hvor ondt det gør med et korset” sagde han og så på hende ”men jeg kan regne ud at det er slemt eftersom de har et tonefald der føre mig i den retning” sagde han og smilede til hende og lagde en hånd på hendes kind ”Mit navn er Chén” sagde han så og blinkede til hende ”men jeg kalder mig selv Fenzi, som er Kinesisk og betyder elementer” sagde han og slap hendes kind da hun satte sig op ”og dit navn er?” spurgte han og smilede lidt.